Da LinkedIn opslaget på en onsdag gik viralt!

På 14 dage gik et opslag med en smuk kobberkvist viralt på LinkedIn!

Det har fået mig til at skære tingene lidt ud i pap og gør dig klogere på hvorfor det gik sådan (amok) vildt til for sig og hvordan du kan bruge det hos dig!

Jeg har samlet information om:

  • Hvad det var for et opslag?
  • Hvad det var for nogle personer vi fik til at reagere?
  • Hvad der skete i kommentarfeltet?
  • og til sidst et par gode grunde til hvorfor du skal bruge mediet til din virksomhed!

Opslaget som gik viralt var dette opslag!

En ny kvist i kobber – lavet i harlekin tern – på en villa på Østerbro!

Opslaget er af minimal information men indeholder alligevel:

  • Faglig stolthed
  • Lidt om kunden
  • Ydmyghed
  • Billeder af en bygningsdel, som alle kender eller har set før

Det er nok til at få aktiveret en masse mennesker og få opslaget ud til pt. over 67.000 personer på LinkedIn.

Det blev lagt op onsdag lige inden vi gik hjem og på 14 dage fik 1.000 likes og 114 kommentarer – ja vi blev selvfølgelig nødt til at fejre det med kage på kontoret.

Opslaget var bare et helt almindeligt “case” opslag.

Opslaget var tænkt som et opslag, som viser vores håndværk på en lidt atypisk opgave. I 98% af alle kviste i Danmark benytter man skiffer, træ, zink eller lign.
Men her ville kunde have kobber og det fik han så.

Opslaget var derfor ikke et “det her går viralt” – for vi er helt blæst bagover over alt den opmærksomhed opslaget har givet på kun 14 dage!

Men folk kunne hurtigt aflæse hvad opslaget gik ud på!

De personer, som har interageret med opslaget har hurtigt kunne se hvad opslaget handlede om – nemlig en kvist på et tag!
Det har været nemt at afkode, blive fanget og har aktiveret personerne til at like eller kommentere opslaget.

Når et opslag:

  • er nemt at forstå
  • afspejler noget du kender
  • er ufarligt at kommentere eller like
  • appelerer til din måde at arbejde på (også anden branche)

Så sidder interaktionsfingeren lidt løsere end hvis det er noget med en holdning, som du kan blive holdt op på efterfølgende.

Hvilke reaktioner var der i kommentarfeltet?

I kommentarfeltet fik vi aktiveret 2 målgrupper – på tværs af profession/faglighed.

(1) Den ene type mennesker, er selv stolte af deres fag, elsker egen og andres succes – er vilde med at andre også gør sig umage.
(2) Den anden, som er i byggebranchen og går højt op i detaljer, faglighed og kvalitet i udførelsen!

De blev hver især aktiveret i den forstand at type (1) blev virkelig imponeret og kommenterede lystigt på den oplevelse de fik af at se opslaget.
Type (2) stillede spørgsmål af teknisk karrakter.

På begge typers kommentarer gjorde vi os umage med at svare på alles kommentarer. Så et TAK når der blev rost og et uddybbende og grundigt svar på type (2) spørgsmålene.

De 2 tydelige målgrupper, som er spot on på LinkedIn

Opslaget her sammenholdt med de 2 aktiverede målgrupper bekræfter det, som jeg ser af målgrupper på LinkedIn.

  1. Dem som elsker at dele egne og se andres sejre/succeser.
  2. Dem som bruger mediet til at vidensdele og hylde faglighed.

Normalt anbefaler jeg ikke at du skal ramme begge målgrupper på én gang.
Du skal vælge hvad dit formål er, hvem det giver mening at tale til og få aktiveret, og påvirket/brandet/gjort dig til overfor! Vil du ramme alle, rammer du ingen!

Opslaget med kobberkvistene bliver så lige eksemplet, som lander 2 stole og ikke i mellem 2 stole, som opslag, der taler til 2 målgrupper ellers gør normalt.

Er der en forklaring?
Ja det er der! Kobber er et eksklusivt materiale, viser prestige og har “blin-blin-faktor”
Kobber er også et traditionsbåret kvalitetsmateriale. Det ypperligste valg, når tag, facader og kviste skal holde så lang tid som muligt!

Skal din virksomhed også være på LinkedIn?

Et spørgsmål jeg som rådgiver har hørt igen og igen… og her er mine 2 klassiske spørgsmål:

  1. Hvor stort er firmaet? (kun dig eller flere?)
    Kun dig = overvej at bruge din egen profil – flere ansatte = god ide!
  2. Er kunderne andre virksomheder og ikke slutbrugere?
    Så er LinkedIn oplagt

Heldigvis var min kunde, Toft Kobber allerede på LinkedIn, da jeg begyndte at hjælpe dem hver måned på de sociale medier!

Brian Toft have haft rigtig godt gang i sin egen profil, hvor opslagene også tit ‘stak af’ og gav vildt meget interaktion.