2 gutter i arbejdstøj

Hvis vi vil ændre noget – skal vi gøre noget andet!
Byggebranchen taler meget om forandring. Men… hvem skal egentlig tage første skridt?
Hvad starter man med? Og hvordan kommer man fra snak til handling?

Du kender det godt – den der mølle af spørgsmål og gode intentioner, der nemt løber i ring.

I sidste uge var Tina og jeg med på ekskursion – tak til Værdibyg og AlmenNet for et tæt pakket og inspirerende program! En hel dag med strategiske partnerskaber i byggeriet i fokus.

(Nu forstår du måske, hvorfor jeg har lagt et billede op af fire mennesker…)

Ved samme bord os sad to fyre i arbejdstøj. De fortalte, at deres virksomhed faktisk gør tingene lidt anderledes.
Selvfølgelig spidsede vi ører – hvordan anderledes?

Kasper smilede og sagde:
“Vi har fokus på procesoptimering – men ikke bare som et buzzword. Vi omsætter tanker til handling i hverdagen. Vi tror på, at gode vaner skaber tryghed – både i processerne og i det arbejde, vi leverer for vores kunder.”

Så langt så godt.

Men så kom Mark med det, der næsten fik os til at falde ned af stolene:
“Vi har faktisk både et vidensbibliotek og en bogklub internt.” 

En bogklub! I byggebranchen!?
Det er et genialt greb til at styrke adfærd, samarbejde, vidensdeling – og ikke mindst at spille kollegerne gode. Mere af den slags, tak.

Vi kiggede os lidt omkring i lokalet og bemærkede, at de to faktisk var de eneste udførende til stede 🤔

Men det viste sig hurtigt, at deres virksomhed – Clarke Entreprise – har valgt at gøre noget aktivt for at skabe bedre arbejdsvilkår. Og som en yngre spiller i branchen er de tydeligt nysgerrige på, hvordan partnerskaber kan føre til mere arbejdsglæde, færre konflikter… og hvem ved – måske også bidrage til en grønnere fremtid?

De arbejder med renovering og transformation af eksisterende byggeri – og dét fokus kan vi kun bakke op om 💚

Og ja… man kan faktisk se det på bundlinjen. Kasper og Mark kunne afsløre, at der snart er råd til at få en 🦌 rendende rundt i virksomheden.

På besøg på Borups Allé

Og netop den opfølgning ventede os i december. Et skønt besøg i Nordvest hvor de netop havde færdiggjort og haft indflytning i den nyeste adresse på Borups Alle.

Et dejligt gensyn med de 2 på deres hjemmebane. Her kunne vi tydeligt se at det ikke bare en hvilken som helst anden hovedentreprenør.
(Tina valgte at blive bag kameraet denne gang)

–> Se selv på deres hjemmeside.

To be continued…

Scroll to Top