Hvad er historien om Sten?

🪨 Sten og jeg har gået hånd i hånd det seneste 1,5 år, de dage jeg hver måned kører fra Roskilde vest –> øst for at arbejde på opslag og andre stenkast derude.
Jeg blev ven med Sten en dag jeg gik ud for at se på ‘sagerne’ i alle de burer der er til afhentning af materialer for gartnere, murer og for hr. og fru. hansen.

Pludselig stoppede jeg op i buret med SINGELS – tog en tilfældig sten op – tihi – fnis – ahahahahaha – ja min fantasi var allerede stukket helt af…!

For inde i mit hoved var der en stemme som sagde: ER ALLE SAMMEN SINGELS??
Er denne bunke så råstoffernes svar på Tinder?

Herfra var der ingen vej tilbage – onkelhumoren og kreahjernen havde overtaget uden at se sig tilbage!

Jeg bliver nødt til at sende en KÆMPE tak til Stens direktør og ejer Anders – for at løbe med på alle de skøre ideer der genereres af Sten og jeg i takt!

Sten som formidler / fortid - nutid og fremtid!

Selvom Sten er fra før der var noget, som hed sociale medier, så synes han nu alligevel det triller for ham derinde.
Han har tit udfordret mig med hvem af ham og jeg som shiner bedst i Rampelyset… (den konkurrence er ikke slut endnu)

Her over kan du se nogle af de historier Sten har delt – og for den nysgerrige læser – så er han stadig i skrivende stund single.

Sten er blevet grusgravens mascot – og det er nemmere at formidle sammen med Sten, som har så meget erfaring, er svær at knuse og ikke skal overtales meget, før han triller med.

Og selvfølgelig var han med på lokal konference i marts, sammen med Anders og jeg – læs om den oplevelse (av) hvis du klikker på billedet hvor Sten sidder på række og lytter.

Sten i Rampelyset

Tegningen beskriver essensen fra det oplæg jeg afholde i min lokale Erhvervsforening for soloselvstændige i tirsdags i følge Stephan. (klik på billedet og kom over til Stephans hjemmeside)

Og Sten synes sikkert han var i Rampelyset under hele oplægget, for det handlede om SOLO’er og hvordan de kan skabe sig synlighed på de sociale medier – (I følge ham selv, så det triller derudaf på hans medier)

Fortsættelse følger….

Scroll to Top