I mit arbejde i marketingland har jeg stødt på noget smart, som jeg har lyst til at dele med dig.

Næste gang der i virksomheden bestilles nye portrætbilleder, bør du overveje at bede fotografen om at fritskrabe medarbejderne.

Når jeg bestiller nye portrætter til mine kunder, bestiller jeg dem som regel på denne måde. Det betyder at fotografen har fjernet den baggrund medarbejderen er fotograferet op ad. Det hedder at fritskrabe et billede. Rent praktisk betyder det blot at personen står foran en ensfarvet baggrund og fotografen belyser både personen og baggrunden, for bedre at kunne billedebehandle baggrunden fra efterfølgende.

Fordelene står i kø for at gøre det sådan. For fotografen kan nemlig også bedre måle afstand til lærred, lys m.m. Det bliver derfor nemmere at ensarte efterfølgende billeder af nye medarbejdere. Virksomheden for altså et mere ensartet udtryk i fotografierne.

Jeg har taget udgangspunktet i ‘alle’ de ansatte i Rampelyset.com (og har fået skriftlig godkendelse til at bruge ansigterne til eksemplerne)

Her er et udpluk af hvordan du kan bruge medarbejderbillederne:

Udgangspunktet

Når du får fotografen til at tage billeder af medarbejderne foran et lærred (grønt/hvidt) kan du efterfølgende bruge billederne til en masse forskellige ting.

Her følger et par eksempler.

Ens medarbejder billeder

Når potentielle kunder lander på din hjemmeside, ser det visuelt flot ud at medarbejderne præsenterer sig ens.

Da du ikke bør ændre hvordan medarbejderne ser ud… kan du bruge en ens baggrund. Det giver et roligt og ensartet udtryk.

Teambilledet

“Ej nu stoppede Jonas… Så skal vi have fotografen ud og tage et nyt gruppebillede”

Det ungår du også med denne måde at tage portrætter på. Her kan du nemlig nemt skifte “Jonas ud med Janus” eller rykke rundt som du vil.

Grafik til sociale medier

Slip fantasien løs og lav kreativt indhold til virksomhedens sociale medier.

Understøt pointer eller brug tekst, grafik eller video ind over portrætterne. (afstem lige med den enkelte inden du poster)

Eksempler på hvor teknikken er brugt:

Hensrik.dk

Her bruges de fritskrabede billeder til:

  • Kontaktsiden – med ens baggrund
  • Teambilleder rundt omkring på siden
  • SoMe (LinkedIn og Facebook)

ENP.dk

Her bruges de fritskrabede billeder til:

  • Kontaktsiden – med ens baggrund

Hvordan skal du bestille disse billeder.

Når du så skal bestille de billeder hos din fotograf skal du sige følgende: “Hejsa jeg hedder [sig dit navn] – jeg vil gerne bestille nogle medarbejderportrætter. Jeg vil gerne bestille dem fritskrabet, så håber du har et hvidt lærred du kan have med under armen og har mulighed for at hjælpe med at fritskrabe dem efterfølgende”

Fotografen vil helt sikkert sige at det kommer til at koste lidt ekstra for efterfotobehandlingen, men du kan bruge billederne til så meget mer, når de ikke har en baggrund med sig. (småpenge)

[Protip: du kan i canva.com eller remove.bg selv fjerne baggrunden – dog er kvaliteten ikke helt så god som fotografen/en grafikers hånd]

Opsummering og værktøjet.

Tak for at læse helt hertil.

Jeg har forelsket mig hårdt i værktøjet Canva.com – her oploader jeg kunders billeder og grafikker. Der er i den betalte version en masse billeder, grafikker, tekster, videoer du frit kan vælge og bruge på dit indhold.

Jeg håber du blev inspireret til hvordan du kan bruge fotografens og mobiltelefonens billeder på dine sociale medier, hjemmeside og fysiske marketingtiltag.

Husk at prøve dig frem i hvad der virker for dig, dit netværk og dine følgere!

//Anne Weinkouff

Mangler du en fotograf, som med garanti kan hjælpe dig med opgaven?

Så anbefaler jeg at tage fat i dem, som jeg har i mit netværk.

Lasse Peter Nielsen – muvifo.dk

Kim Wincentz – Fotobooking.dk

Maria Tegner – Tegnerfoto.dk

Jørgen Wicklow – Wicklow.dk